HF Mentor

HF Mentor er en fuld HF-uddannelse, der strækker sig over 3 år. Uddannelsen er for unge med angst- eller depressionsdiagnoser, og du får faglige og sociale mentorer, som støtter dig hele vejen.

Mentorerne er der for dig

Dine undervisere fungerer som faglige mentorer, som på skift møder dig på skolen efter fast skema.

 

Undervisningen ligger 3-4 timer dagligt - for det meste efter frokost.

 

Undervisningen foregår i et fast lokale med et fast, lille hold på 7-15 kursister.

 

I vil have en social mentor tilknyttet, som altid er på skolen, når I er der. Vedkommende tager
imod, når I møder ind og hjælper med at fylde frikvarterene ud. Den sociale mentor er det faste anker i klassen.

 

Tilmeld dig nu

Forløb

Fagene er fjernundervisnings-fag med systemet Canvas som grundlag. Her er det muligt at niveaudele individuelt med den overskuelige modulopbygning, men vi forsøger altid, at få jer til at følges ad i klassen.

 

Hvis du har en dårlig dag, er det muligt at læse hjemmefra, men som udgangspunkt møder du op sammen med de andre.


Forløbet varer som udgangspunkt 3 år, med 3-4 fag pr. semester.


På tredje og sidste år laver du et EP (Eksamensprojekt) og en SSO (Større skriftlig
opgave).

 

Første år 1. semester: Dansk A, Engelsk B, Samfund C
Første år 2. semester: Dansk A, Engelsk B, Historie B

Andet år 1. semester: Historie B, Matematik C, Kreativt fag C
Andet år 2. Semester: Kemi C, Biologi C, Religion C, Valgfag C

Tredje år 1. semester: Geografi C, Valgfag B, 2. Valgfag C, EP
Tredje år 2. semester: Valgfag B, SSO

 

Du opnår en fuld HF-uddannelse efter endt forløb.

 

Optagelse

Uddannelsen er for unge med angst- eller depressionsdiagnoser.

 

Du kan tidligst optages på HF-enkeltfag, et år efter at have afsluttet enten folkeskolens 9.
eller 10. klasse.


Optagelsen sker ved en samtale med en af vores vejledere - og på baggrund af dine ønsker
og en vurdering af dine faglige kvalifikationer.

Socialpædagogisk støtte

Har du brug for støtte til din uddannelse?

Er du ordblind? Har du et fysisk eller psykisk handicap? Så kan du nok blive tildelt en SPS-mentor.

Kontakt en studievejleder
Du kan møde op i åben vejledning - bemærk der kan være lidt ventetid.

Du kan også bestille en tid.