Kulturnat i Næstved 2022

Guldhuset på Munkebakken inviterer indenfor

7. oktober er der kulturnat i Næstved, og VUC Storstrøm har som altid arrangeret et spændende program.

 

 

Få en rundvisning i huset, bliv præsenteret for fx HF E-sport og HF Mentor og tag en snak med en studievejleder om uddannelserne og dine muligheder for at gå på VUC Storstrøm.

 

Fagene Mediefag og Kemi vil være at finde rundt omkring i huset, hvor de vil sørge for underholdning for børn og andre kreative sjæle på dagen.

 

Der er billig mad fra ZBCs Food Hall i stuen. De byder både på noget til den store og til den lille lækkersult; pulled pork- eller falafel-burger (vegetarisk) og gulerods- eller æblekage.

 

Vi holder huset åbent fra kl. 16.00 - 22.00
VUC Storstrøm, Teatergade 23, Næstved

 

 

 

 

Guldhuset på Munkebakken

VUC Storstrøm holder til i det gyldne hus på toppen af Munkebakken – lige ved siden af stationen. Huset blev bygget til VUC i 2017 og er designet til at være en topmoderne uddannelsesinstitution.

 

Der vil være billedshow om guldhusets opførelse, og du vil kunne få en rundvisning i lokalerne bag glasset og det gyldne gitter.

 

 

 

 

Alternative uddannelser

 

På VUC Storstrøm er vi ikke bange for at gøre noget nyt og anderledes. Det betyder bl.a., at vi har startet to nye HF-uddannelser op i år.

 

HF Mentor er en gymnasial uddannelse, der henvender sig til unge med fx stress og angst. Her bliver man taget i hånden af sociale og faglige mentorer, der sørger for, det er sjovt og givende at gå i skole – på trods af diagnoser.

Læs evt. den flotte artikel fra Sjællandske om et par af vores kursister på HF Mentor. (Kræver desværre abonnement).

 

HF E-sport henvender sig til unge med en interesse for digitalisering - og esport, selvfølgelig. Her er alle fag tonet med digitalisering; man har fag som Mediefag og Kommunikation og IT; og så har man ugentlig esportstræning med en DGI-uddannet esportstræner.

 

På Kulturnatten er der mulighed for at snuse til alle VUC Storstrøms uddannelser samt at tale med en vejleder.

 

 

Læs mere om afdelingen i Næstved

Psykinfo har fokus på åbenhed og levede erfaringer med psykisk sygdom

Vores naboer Psykinfo afholder den fjerde udgave af filmfestivallen Don’t Fear the Weird som en del af Kulturnatten i Næstved.

 

I samarbejde med VUC Storstrøm, inviterer de indenfor til en række kortfilm, paneldebat og ikke mindst en times spændende foredrag med forfatter Peter Øvig Knudsen, der deler ud af sine egne erfaringer med psykisk sygdom, og hvad det har betydet for ham at være åben omkring det.


Sammen bliver vi forhåbentligt klogere på livet med psykisk sygdom – og måske går du derfra et par fordomme fattigere?

 

Det foregår i Multihallen på VUC Storstrøm.

 

Alle er velkomne – gratis entré.

Læs mere om Psykinfos program her

 

 

 

Fuldt program for Kulturnatten 2022 på Teatergade 23

 

 

Programpunkt 

Løbende  

Mulighed for rundvisninger i Guldhuset

Løbende  

Se, hvordan VUC’s gyldne hus blev til:
Biograf med billedshow om huset  

Løbende  

ZBC Food Hall byder på lidt til den store og den lille lækkersult

Fra kl. 17.00 

Kemi-show: Oplev små underholdende kemiforsøg i vores laboratorie. 

Løbende 

Mediefag fremviser film, moodboards og storyboards,
som de har arbejdet med i undervisningen.  

17.30 - 19.00 

Don’t Fear The Weird:
Kortfilm og paneldebat med Peter Øvig Knudsen 

19.30 - 20.30 

Don’t Fear The Weird:
Åbenhed om psykisk sygdom. Oplæg ved Peter Øvig Knudsen 

20.45 - 21.15 

 

Hør om VUC Storstrøms nye HF-uddannelse: HF Mentor.
En HF særligt tilrettelagt for unge med psykiske udfordringer.

Fra 18.30  

Hør om HF E-sport, prøv selv at spille Counter Strike og mød Morten "Einoom" Møller, som er esportstræner i Næstved Esportsklub.

Løbende 

Mulighed for at få en snak med studievejlederne om VUC Storstrøms uddannelsestilbud