Åbent hus på campus i Vordingborg

SOSU-skolen og VUC Storstrøm inviterer til fælles Åbent hus!

Oplev robotter og fremtidens digitale klasseværelse ved Åbent hus hos VUC og SOSU

Du kan opleve moderne, digitale læremidler og de nyeste teknologiske hjælpemidler i sundhedsfaget, når VUC Storstrøm og SOSU-skolen åbner dørene

 

På Næstvedvej 3 - den 3. maj kl. 15-18

 

Du inviteres til at prøve vores digitale ”parallelundervisning”, hvor du modtager samme undervisning parallelt på flere lokationer; eller hvad med at prøve fremtidens velfærdsindustris robotter, der hjælper dig med at spise eller med at rejse dig fra gulvet, hvis du er faldet?

 

Der vil også være mulighed for at se skolens ”ældrebolig”, hvor du kan blive klogere på kroppen og fx få taget dit blodtryk.

 

Derudover kan du selvfølgelig tale med en kursist eller en vejleder om dine muligheder for at tage HF-enkeltfag eller 9.-10. klasses fag på VUC og høre mere om uddannelserne i sundhed og omsorg.

 

Er du en af de 100 første gæster, får du i øvrigt en SOSU-muffin!

 

Elever og kursister har fået lov at invitere deres familie og venner med, så de kan vise deres skole frem.

 

Direktør for SOSU-skolen Steen Frederiksen glæder sig også til at byde velkommen: ”Der er virkelig gode jobmuligheder inden for social- og sundhedsfagene og tager man for eksempel en uddannelse som SOSU-assistent er der masser af muligheder for at videreuddanne sig fx til sygeplejerske, pædagog, fysio- og ergoterapeut og socialrådgiver. Jeg håber derfor, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at kigge forbi os til åbent hus og høre om de mange muligheder som uddannelse uddannelserne på VUC og SOSU giver.”

 

Åbent hus foregår på Næstvedvej 3, hvor VUC Storstrøm og SOSU-skolen bor sammen. Alle er velkommen til at kigge forbi, og du behøver ikke tilmelde dig.

 

Kom indenfor i en smuk fusion af både moderne og klassisk arkitektur. Campus ligger midt i Vordingborg - tæt på banegården og bymidten.

 

 

 

Fakta:

 

SOSU-skolen, SOSU Nykøbing Falster tilbyder Grundforløb 1 i Omsorg, sundhed og pædagogik samt Grundforløb 2 mod SOSU-uddannelserne på afdelingen i Vordingborg.

 

VUC Storstrøm tilbyder AVU (9.-10 klasses fag) samt HF-enkeltfag – bl.a. i uddannelsespakker, der kan give adgang til en række uddannelser inden for velfærdsindustrien.

 

Kontakt en studievejleder
Du kan møde op i åben vejledning - bemærk der kan være lidt ventetid.

Du kan også bestille en tid.