Rengøringsassistent til Næstved-afdelingen

Har du et stort servicegen, så er du måske den rengøringsassistent, vi mangler.

VUC Storstrøm søger en rengøringsassistent, der kan varetage serviceopgaver i vores undervisningsafdeling i Teatergade 23 i Næstved.


Om stillingen

Stillingen er normeret til 10 timer ugentligt med ansættelses fra 1. marts 2025 eller snarest derefter.

 

Vi søger en kollega, der synes, det er spændende at arbejde med opgaver som:

 

  • Rengøring
  • Indvendig vinduespolering

 

Vi tilbyder en god og velfungerende arbejdsplads med gode kolleger, hvor trivsel og godt arbejdsmiljø prioriteres højt.

 

Om dig

Du har erfaring med rengøring og evt. vinduespolering.

 

Da der er tale om et selvstændigt job i et travlt skolemiljø, er det vigtigt, at du er i stand til at udvise ansvar og initiativ og er med til at sikre, at skolen fungerer optimalt i forhold til kursisternes undervisningsmiljø.

 

Du skal samarbejde og omgås mange mennesker med forskellige baggrunde og roller, så det er vigtigt, at du har en udstrakt rummelighed og forståelse for andre mennesker - og kan møde dem ligeværdigt og med godt humør.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teknisk serviceleder Stig John Larsen på TLF 21415860.

 

Ansættelse

Stillingen er normeret til 10 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er mandag den 24. februar 2025, men der gennemføres løbende ansættelsessamtaler.  

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. marts 2025 eller snarest derefter.
 

Om os

VUC Storstrøm har 130 medarbejdere fordelt på seks uddannelsesafdelinger, der ligger i Næstved, Faxe, Vordingborg, Nykøbing F., Nakskov og Maribo. Vi tilbyder kompetencegivende undervisning på alment niveau for alle unge og voksne, der har brug for at kvalificere sig til videre uddannelse og arbejdsliv.

 

Vi har et bredt uddannelsestilbud, hvor vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), HF-enkeltfag, 2-årig HF og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.

 

SØG HER