Eksempler på forløb og kurser

Engelsk til arbejdslivet

På dette kursus er der fokus på at styrke deltagernes engelskkompetencer, så de får nemmere ved at kommunikere på engelsk med forskellige interessenter: kolleger, samarbejdspartnere, leverandører m.v.

Kurset kan branchetilpasses.

Kurset kan gennemføres under FVU Engelsk og er derfor gratis/taxameterfinansieret.

Timerammen er 20-30 timer.

Mulighed for løntabsgodtgørelse, mens man er på kursus.

Forud for kurset skal der gennemføres en screening af deltagerne.

Ordblindekursus: Ordblind – og hvad så?

I dette kursusforløb kan ordblinde voksne bl.a. arbejde med digitale, kompenserende hjælpemidler som kan gøre deres hverdag lettere.

Kurset er gratis for ordblinde, og der er mulighed for løntabsgodtgørelse, mens man er på kursus.

Styrk de digitale kompetencer

I dette kursusforløb udvikler deltagerne deres digitale færdigheder og kompetencer, så de fremadrettet får nemmere ved at løse deres digitale opgaver på arbejdet og privat.

Det konkrete indhold aftales med virksomheden/deltagerne, men det kan fx være med fokus på Office-pakken (Word/Excel/Powerpoint/Teams), brug af tjenester på internettet, brug af iPad/PC, datasikkerhed, digitale registreringer eller andet.

Kurset gennemføres under FVU Digital og er derfor gratis/taxameterfinansieret.

Timerammen er 20-30 timer.

Mulighed for løntabsgodtgørelse, mens man er på kursus.

Forud for kurset skal der gennemføres en screening af deltagerne.

Styrk dokumentationen

I dette kursusforløb udvikler deltagerne deres kompetencer til at lave god og relevant dokumentation i forhold til deres praksisområde. Medarbejderne træner gennem kurset deres skriftlige færdigheder og arbejder med cases fra deres praksis.

Deltagerne opnår gennem kurset større sikkerhed i deres skriftlige arbejde og i forhold til dokumentationsopgaverne, hvilket understøtter, at der skabes kvalitet i skriftligheden og i dokumentationen i organisationen.

Det konkrete indhold aftales med virksomheden/deltagerne.

Kurset kan gennemføres under FVU Dansk og er derfor gratis/taxameterfinansieret.

Timerammen er 30-60 timer.

Mulighed for løntabsgodtgørelse, mens man er på kursus.

Forud for kurset skal der gennemføres en screening af deltagerne.

Har du spørgsmål til ovenstående kurser eller ønsker at tilmelde dig, kan du kontakte uddannelseskonsulenterne.

En blanding af kurser kan ofte være vejen frem

Ønsker I at styrke dokumentationen fx, kan det være, I skal bruge en kombination af Dansk og Digital.